Smilende og energisk værtinde søges
Vi søger en smilende, glad, energisk værtinde, som har passion for at levere service i topklasse, flotte og rene faciliteter, samt luksuriøs wellness.
Vi er et spa og wellness retreat, som har rigtig mange søde og glade gæster og vi har nu brug for ekstra hjælp til vores lille team.
Vi leverer private spa oplevelser, lækre wellness behandlinger, samt skræddersyede events som kombinerer vores spa faciliteter med vores gæsters festlige begivenheder.
Om dig:
Du har ro i maven og det forkromede overblik, der skal til for at skabe den perfekte oplevelse for vores gæster.
Vi ved, at du sætter en ære i at levere den bedst tænkelige oplevelse for vores gæster, og din energi og imødekommenhed bidrager positivt til vores gæster oplevelse hos os.
Du nyder at præsentere vores gæster for vores lækre faciliteter og behandlinger og du ved hvordan man skaber en god stemning blandt nye mennesker.
Rollen:
Du kommer til at have både det praktiske og administrative overblik over vores spa og klinik faciliteter og du skal derfor kunne holde styr på alle trådene, der skal til for at skabe den bedst tænkelige oplevelse for vores gæster.
Det er vigtigt at du er fleksibel, selvstændig og initiativrig, samtidig med at du er omhyggelig og pålidelig. Din rolle er meget vigtig for os og du lever naturligt op til det ansvar din rolle har.
Arbejdsopgaverne vil blandt andet bestå af:
Byde vores gæster velkommen
Afvikling af events
Klargøring af spa & klinik faciliteter
Servicering
Rengøring og oprydning af spa & klinik faciliteter
Bestilling og opfyldning af varer
Pakke ordre og gavekort
Holde vores faciliteter pæne og ryddelige
SoMe opslag
Arbejdstid:
Arbejdstiden er som min. 20 timer ugentligt, men kan i perioder være 37 timer. Alle timerne ligger i tidsrummet 10-20 og kan være alle ugens dage.
Hvis det lyder som noget for dig vil vi meget gerne have en mail med en kort ansøgning, dit cv og et billede. Du kan skrive til os på mail@langagerretreat.dk – så vender vi tilbage hurtigst muligt.